• 1. og 2. gangs tynding i nåletræ
• tynding i yngre løvtræ
• hugst i klima- og insektskadede bevoksninger
• oprydning i juletræsbevoksninger og bevoksninger, hvor der produceres pyntegrønt
• renafdrift af bjergfyr
• fjernelse af ammetræer, der har hjulpet mere følsomme træartergennem kulturfasen
• rydning af heder og andre naturarealer for træopvækst
• fjernelse af topender og hugstaffald efter f.eks tømmerproduktion.
• Oprydning i EU-læhegn

Den største del at den flis, der produceres idag, kommer fra tyndinger i yngre nåle- og løvskov. Flisning giver således skovejeren mulighed for at pleje bevoksningerne i rette tid.

I de fleste tilfælde vil flisning være den mest økonomiske og rationelle løsning ved de første gennemhugninger i nåletræ. I blandet nåletræ er det særlig fordelagtigt, da man undgår at sortere træarterne i forskellige bunker, og afsætte dem hver for sig.

Ved tyndinger i yngre løvtræ kan flisning også være den bedste løsning, men her skal man sammenligne med muligheden for at sælge træet som brænde evt. sankebrænde. Man skal være opmærksom på, at løvtræflis har et højere energiindhold pr. rummeter og dermed giveren højere pris end nåletræflis.

For at flisning skal kunne betale sig, skal der produceres en vis mængde. Som tommelfingerregel skal bevoksningen være mindst 1/2 ha - eller der skal være flere bevoksninger indenfor en lille køreafstand, så omkostningerne minimeres.